”Baltic Control® Certification har siden 1. januar 2009 haft opgaven med kontrollen ude i de danske svinebesætninger. De går meget seriøst og professionelt til opgaven” siger Asger Kjær Nielsen, kvalitetschef for DANISH i SEGES Videncenter for Svineproduktion. ”Baltic Control® Certification har stor forståelse for og kan navigere i en verden, hvor der er mange aktører bl.a. svineproducenter, slagterier, transportører og organisationer for at nævne nogle”.
Asger Kjær Nielsen refererer her til branche standarden DANISH Produkt Standard - én ud af flere dyrevelfærds certificeringer som vi varetager her hos Baltic Control® Certification.
En DANISH certificering betyder at alle grise underlægges kontrol fra fødsel til salg hvor også transport og slagtning indgår. Dette sikrer at grisene er opdrættet og transporteret i ”kontrollerede” omgivelser.
Det sker dog nogle gange, at vores auditorer inden for dyrevelfærd finder afvigelser og forhold, der giver anledning til sanktioner. I værste fald betyder det fjernelse af godkendelse fra SPS-SUS hjemmeside.
Men heldigvis er der mest positive observationer vores auditorer tager med hjem fra de mere end 3.000 årlige audits ved de dansk svineproducenter. ”Vi har også nogle andre oplevelser hos Baltic Control® Certification, nogle af de lidt mere kuriøse af slagsen” fortæller vores auditor Sofie på Sjælland, der for nylig var ude at foretage audit på en spritny svineproduktion. ”Her havde man bygget en rampe for at udnytte loftshøjden til smågrisene. Disse kunne således bevæge sig på flere niveauer og søge huler på de nederste etager. Dette betød en udvidelse af deres gangareal og muligheden for større bevægelsesfrihed!